Past Lives
Birthday Girl
Arne Alligator og Junglevennerne
Jagtsæson 2: I medgang og modgang
Jagtsæson 2: I medgang og modgang - TEKSTET VERSION
Godzilla x Kong: The New Empire
Bastarden - DANSKE UNDERTEKSTER
OPERAKINO 24: Julius Cæsar - Juni
Andre Rieus 2024 Maastricht Concert: Power of Love
Åbningstid 45 min. før første forestilling
Event: Hammarskjold

Torsdag 18. april kl. 20:00
De Blå Baretter vil være til stede og give en kort præsentation for at ære Dag Hammarskjold og hans efterkommere! Vi byder på et glas vin inden filmen

Halvpris event: For Evigt

Fredag 19. april kl. 20:00
Daniel Mühlendorph fra Hyæne Film kommer og præsenterer sin nye film! Vi byder velkommen med et glas bobler!

Faglige Seniorer: Bedre Tider - TEKSTET VERSION

Mandag 29. april kl. 13:00
Da de tre brødre Oscar, Karl og Lukas ved et tilfælde opdager, at deres fars bageri står overfor konkurs og at deres familiebageri er truet af lukning, rykker de sammen for at redde familiens arv og deres fars eneste glæde efter deres mors død. Deres far – den evigt optimistiske arbejdshest Vagn har dog allerede en plan. Han vil gentage sin ungdoms succes, men i stedet for at lave verdens største romkugle, vil han slå rekorden for verdens største træstamme og på den måde tjene pengene hjem. Brødrene står klar til at hjælpe deres far, mens de uundgåeligt hver især bearbejder den sorg, det var at miste deres mor for et halvt årti siden…

Forpremiere: The Fall Guy

Tirsdag 30. april kl. 20:00
Han er stuntman, og som alle andre i stuntmiljøet, bliver han sprængt i luften, skudt, kylet, smidt gennem vinduer og kastet ud fra de højeste højder, alt sammen for vores underholdnings skyld. Og nu, frisk efter en ulykke, der næsten kostede ham karrieren, skal han opsporre en forsvundet filmstjerne, løse en sammensværgelse og forsøge at vinde sit livs kærlighed tilbage, mens han stadig udfører sit daglige arbejde. Hvad kan gå galt?

Europadag og Gratis Film: Bastarden - DANSKE UNDERTEKSTER

Onsdag 8. maj kl. 16:15
Gratis filmforevisning Igen i år indbyder Europe Direct Bornholm og Europabevægelsen på Bornholm på gratis film og popcorn. NB! Der kan bookes op til 5 billetter. Vi henstiller til, at der alene bookes det antal billetter, der vil blive anvendt! Om filmen: Filmen 'Bastarden' bygger på bogen 'Kaptajnen og Ann Barbara' af Ida Jessen og fortæller den sande historie om kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750'ernes Danmark - en kamp om naturen, kærlighed, ondskab, store ambitioner og ofre. I 1755 er det Frederik 5's største ønske at kolonisere og civilisere den jyske hede, derfor begiver den fattige kaptajn Ludvig Kahlen sig afsted for at opdyrke heden. Det viser sig dog at være en større udfordring, da jorden er gold, og både ulve og lovløse hærger landet. Han får sig desuden hurtigt en fjende i den frygtindgydende godsejer Frederik de Schinkel, der forsøger at tvinge Kahlen væk. Da Schinkels husholderske, Ann Barbara, løber væk og søger tilflugt hos Kahlen, formes der et stærk bånd mellem de to, og sammen tager de kampen op. Filmen er den første dansksprogede film fra den danske instruktør Nikolaj Arcel siden den yderst succesfulde 'En kongelig affære'. I hovedrollerne ses Mads Mikkelsen og Amanda Collin. EU har støttet både udvikling og distribution af Bastarden, der har vundet et væld af filmpriser - herunder hele tre priser ved European Film Awards, den europæiske filmbranches pendant til Oscar-uddelingen. Om Europadagen Europadagen falder hvert år den 9. maj. Den hylder fred og samhørighed i Europa. Datoen markerer årsdagen for den historiske "Schumanerklæring". I en tale i Paris i 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman sin ide om en ny form for politisk samarbejde i Europa, som ville gøre det utænkeligt, at Europas lande igen ville gå i krig med hinanden - en vision om en kul- og stålunion. Forslaget anses som begyndelsen på det, vi i dag kender som EU. Da Europadagen i 2024 falder sammen med Kristi Himmelfartsdag, er den gratis filmforevisning rykket frem til onsdag 8. maj. Yderligere oplysninger om arrangementet fås hos Europe Direct Bornholm på tlf. 56 92 13 03, e-mail: EuropeDirect@brk.dk Europe Direct Bornholm støttes finansielt af Europa-Kommissionen. Dette arrangement er alene et udtryk for arrangørernes synspunkter og Europa-Kommissionen er ikke ansvarlig for den brug der måtte blive gjort af oplysningerne. Arrangementet er støttet af Europanævnet.

OPERAKINO 24: Julius Cæsar - Juni

Lørdag 1. juni kl. 19:30
Velkomst med et glas kølige bobler og lækker KjaerStrup chokolade!

Forpremiere: One Life

Mandag 10. juni kl. 20:00
ONE LIFE fortæller den inspirerende og sande historie om Sir Nicholas ’Nicky’ Winton, hvis bestræbelser på tærsklen til anden verdenskrig reddede mere end 600 børn fra deres undergang i hænderne på nazisterne. Nicky betragtede ikke sig selv, som en humanitære, men som bankmand. Men da han besøgte et nyligt besat Prag i 1938 og så tilstanden for de flygtende jøder, gjorde han, hvad han mente var det eneste rigtige at gøre – det som enhver ville gøre – og dedikerede sig til sagen. Krigen nærmede sig, og det var et kapløb med tiden. Hvor mange børn kunne han nå at befri før det blev for sent? 50 år senere i 1988 bliver Nicky stadig hjemsøgt af de børns skæbne, som han ikke var i stand til at hjælpe. Ikke før han på direkte tv blev overrasket af de overlevende, kunne han acceptere, at når man står over for så ødelæggende grusomheder, er det en sejr blot at redde ét liv. Samtidig blev den britiske offentlighed også bekendt med sandheden om deres helt gemt iblandt dem.

Andre Rieus 2024 Maastricht Concert: Power of Love

Lørdag 31. august kl. 16:00
André Rieu er klar til at feje benene væk under dig med sin helt nye biografkoncert ”Power of Love”. Fra sin pittoreske hjemby Maastricht præsenterer The King of the Waltz en imponerende optræden, på det store lærred, som du ikke må gå glip af. Akkompagneret af sit verdensberømte Johann Strauss Orchestra og med en rollebesætning på hundredvis af mennesker tegner dette til at blive sommerens musikalske højdepunkt med af en af verden mest produktive artister. I en koncert der er bristefærdig af passion, kombinerer Andrés unikke repertoire klassisk musik, musicals, pop og rock! Man skal se det for at tro det. Med den historiske Vrijthof-plads som bagtæppe vil André introducere dig for ikonisk filmmusik, smukke valsetoner, tårefremkaldende ballader og overraskende sange fra hitlisterne. Musik har evnen til at forene os og dette er en koncert for hele familien. Lad os sammen nyde Andrés musik og mærke kærligheden sprede sig. Gå ikke glip af André Rieus ”Power of Love” til sommer. Bliver kun vist i biograferne.